Støtte til branche-udvikling

Fremsynede løsninger
flytter branchen

Kemp & Lauritzen Fonden støtter erhvervsrettede initiativer, primært inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor digitalisering, innovation og bæredygtighed er drivkræfter for udvikling.

Vi støtter initiativer, der flytter branchen teknisk, fagligt og menneskeligt – og som fremmer en kultur, hvor ansvar, arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd.

CASE: EuroSkills 2025

Faglærte er afgørende for fremtidens erhvervsliv

“Mange unge fravælger ikke en erhvervsuddannelse, fordi de synes, den er kedelig, men fordi de mangler kendskab til, hvilke uddannelser, der findes og hvad de forskellige uddannelser kan bruges til”
– EuroSkills 2025

EuroSkills er europamesterskaberne for erhvervsuddannelsernes fag og samler hvert andet år tusindvis af unge, rollemodeller, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Målet er at skabe faglig stolthed, inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og sikre de kompetencer, Danmark og Europa har brug for i årene, der kommer. Ikke mindst i den grønne omstilling, hvor dygtige faglærte er helt afgørende for at kunne udvikle, installere og vedligeholde fremtidens tekniske løsninger.

Kemp & Lauritzen Fonden støttede EuroSkills 2025, fordi projektet bidrager til en stærk, kompetent og bæredygtig arbejdsstyrke – i brancher med stor betydning for samfundet.

Søg støtte

Har du et projekt med
samfundsværdi?

Vi støtter projekter, der gør en reel forskel – inden for kultur, forskning, uddannelse, sundhed og sociale indsatser. Har du en idé eller et initiativ, der fortjener at blive ført ud i livet, hører vi gerne fra dig.

Læs mere om vores kriterier, og hvordan du ansøger om støtte. Vi vurderer alle ansøgninger med udgangspunkt i kvalitet, relevans og varig værdi.