Støtte til kultur for børn og unge

Kultur former
nysgerrige mennesker

Kemp & Lauritzen Fonden støtter kulturelle projekter, der arbejder målrettet med børn og unge gennem musik, teater og dans.

Vi prioriterer projekter, der henvender sig til en bred kreds, og hvor der er tydelig faglighed, erfaring og ansvar for målgruppen. Samtidig giver vi plads til det legende – projekter, der tør afprøve nye greb og vække nysgerrighed.

CASE: KAZOO 2025

Musik åbner verden for børn

“I Musikhuset ønsker vi, at børn stifter bekendtskab med så mange forskellige typer musik som muligt. Ikke kun ved at lytte til den, men også ved at bruge den, lege med den og opleve den”
– KAZOO 2025

KAZOO er Musikhuset Aarhus’ årlige musikfestival for børn og deres familier – skabt gennem et historisk samarbejde mellem flere danske musik- og kulturinstitutioner.

Formålet er at åbne døren til musikkens verden og vise bredden i dansk musikliv på en levende og legende måde for børn. Derfor kan de besøgende opleve alt fra klassisk musik, opera og jazz til rytmisk musik og dans i interaktive formater, der er i øjenhøjde med børn og deres forældre.

Kemp & Lauritzen Fonden støttede KAZOO i 2023, 2024 og 2025, fordi festivalen styrker børns møde med kunst og kultur – og åbner døren til kreativitet, nysgerrighed og nye perspektiver.

Søg støtte

Har du et projekt med
samfundsværdi?

Vi støtter projekter, der gør en reel forskel – inden for kultur, forskning, uddannelse, sundhed og sociale indsatser. Har du en idé eller et initiativ, der fortjener at blive ført ud i livet, hører vi gerne fra dig.

Læs mere om vores kriterier, og hvordan du ansøger om støtte. Vi vurderer alle ansøgninger med udgangspunkt i kvalitet, relevans og varig værdi.